Ferraton Père et Fils

NCco Klub"Vin" præsenterer:

Ferraton Père et Fils

Vinhuset Ferraton, som ligger i byen Tain l' Hermitage i det nordlige Rhône, har været i familien Ferratons eje gennem fire generationer. Hvis man har været i området, husker man det nok bedst (bortset fra for vinene) for de berømte Hermitage-marker, hvor Michel Chapoutiers navn er malet med enorme typer på de mure der adskiller terrasserne à la det, vi kender fra det legendariske skilt over filmbyen Hollywood, meget prangende, der er ingen jantelov her.

Huset drives i dag af Samuel Ferraton, der i 1998 indledte et samarbejde med ovennævnte Chapoutier. Et samarbejde der holdes sammen af Ferratons ånd og stil og de raffinerede tekniske muligheder Chapoutiers store velfungerende virksomhed besidder. De har, udover deres egne marker (Hermitage, Crozes-Hermitage og Saint-Joseph), i en lang årrække haft et tæt samarbejde med vinbønder fra Côte-Roti i nord til Châteauneuf-du Pape i syd. Sammen med dem producerer de vine, som bliver solgt i Ferratons navn.

Terroir og tradition i pagt med naturen er ledetråden i Ferraton-familiens vinfremstilling. Deres vine besidder den maskuline karakterfulde styrke og det krydderi, som har kendetegnet vinene fra det nordlige Rhône gennem århundreder.

 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til RHONE

Til ^TOPPEN^


 
      Vin-sortiment...
 
Vin-sortiment: St. Joseph

 
En af de smagte vine...

LA SOURCE SAINT-JOSEPH HVID

- en af Rhônes mindst kendte, men mest forførende hvidvine

DRUE: 100% Marsanne.

JORD: Lidt syret granit på højre bred af Rhône ved foden af Massif Central.

VINFREMSTILLING: Efter presning holdes vinen kold i 48 timer. Kun lokale gær anvendes til gæring, som finder sted ved temperaturer mellem 18 til 20 ° C.

MODNING: En lille del af vinen gæres på egetræsfade, resten forbliver i rustfrit stålkar. De to vine blandes før aftapning i foråret efter høsten.

SMAGNING:
Farve: Lysegul farve med grønne nuancer.
Næse: Mineralsk, hvor det flinte-agtige gør sig bemærket (karakteristisk for granit).
Munden: Starter rund, så kommer vinens mineralske side til udtryk og afsluttes blomsteragtig og sukkersødt.

 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til RHONE

Til ^TOPPEN^